TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Montérytter fik udelukkelse for at lave sejrsgestus i opløbet

af | 6. nov 2025 | Nyheder

Svenske Stephanie Werder følte sig sikker på sejren i 8. løb på Bornholms Brand Park i søndags, og lavede sejrsgestus 50 meter fra mål – og blev slået til andenplads!

Efter at have skygget førende Bonny Boy med Annita Schou-Lund i montéløbet, .8 løb sendte Stephanie Werder Mister BB til spids rundt i opløbssvinget og var førende ned gennem opløbet.

50 meter fra mål følte Werder sig sikker på sejren og rejste højre arm i triumf, men det skulle hun ikke have gjort.

Mister BB stoppede lidt op og Bonny Boy nåede forbi til sejr.

Det tætte opløb, hvor udvendige Bonny Boy når forbi Mister BB. Foto Torben Ager

Dommerkomiteen på Bornholm idømt Stephanie Werder en bøde på 400 kroner for uopmærksom ridning – hun fik også 400 kroner i bøde for ikke at holde bane i opløbet – og så valgte de bornholmske dommere også at indberette episoden til DHs administrationsudvalg, der nu har behandlet sagen.

Administrationsudvalget vurderer, at der er tale om en forseelse af en sådan karakter, at der skal være en tillægsstraf på en uges udelukkelse.

Dette betyder at Stefanie Werder er udelukket f.o.m. d. 16/11-2025 t.o.m. d. 22/11 2025.

Læs om sagen på dette link – klik her

Moralen der kan læres af denne sag er, at sejrsgestus er noget man laver efter et løb – ikke inden målstregen er nået!