TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Monté-vinder i verdensrekordtid

af | Nyheder

Frankrigs største montéløb over 2175 meter, Prix  de l’Ile de France blev søndag eftermiddag vundet sikkert af 6-årige Bilibili i ny verdensrekord 1,10,5.

Bibili med Alexandre Abrivard vinder i ny verdensrekord 1.10.5/2175 m volte. Foto Gerard Forni

Bibibili med Alexandre Abrivard vinder i ny verdensrekord 1.10.5/2175 m volte. Foto Gerard Forni

Stjernehoppen Bellissima France var blevet i stalden, og så var bordet dækket til Bilbili (Niky ) med Alexandre Abrivard i Gruppe 1 løbet, Prix  de l’Ile de France.

Efter en lidt skuffende indsats på tredjepladsen for 14 dage siden i Prix de Cornulier over 2700 meter, var det nu en mere oplagt Niky, der kunne overtage kommandoen med 500 meter tilbage og glide fra feltet til sikkert sejr i 1.10.5/2175 meter – en forbedring af Scarlet Turgots rekord fra i fjor på 1.10.6.

På andenpladsen fulgte Attentionally (Jasmin de Flore) med David Thomain i 1.11.2, mens Adeliade Melodie (Lillium Madrik) med Anthony Barrier besatte tredjepladsen i 1.11.4.

Grundlaget for rekorden lavede Valdice de Mars (Lynx de Bellouet) med Yoann Lebourgeois, der lagde ud med 1.06.8/675 meter og 1.108.1/675 meter. – Og så var den også ved at have udspillet sin rolle, og den endte med at galopere.

Der var 95.000 Euro til vinderen, der trænes af L. C. Abrivard. Bilibili ejes og er opdrættet af storhesteejeren Jean Pierre Barjon, der også ejer faderen Niky.