TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mørke skyer over norsk trav- og galopsport

af | Nyheder

Muligheden for at norske politikere indfører et loft over hvor meget en toto-spiller højst må tabe på en måned kan betyde en nedgang i indtægterne til norsk trav og galopsport på omkring en kvart million kroner årligt.

Hvis der indføres en månedlig tabsgrænse på 20.000 kroner, vil det betyde en omsætningsnedgang på 900 millioner koner årligt hos RiksToto – eller et mistet provenu til trav- og galopsporten på omkring 250 millioner kroner.

Hidtil har tabsgrænsen på 20.000 kroner månedlig kun omfattet Norsk Tipping, der udbyder Lotto og sportsspil – som Danske Spil excl. DanToto, men det overvejes at udvide denne begrænsning til også at omfatte RiksTotos kunder.

I Norge er det kun tilladt at spille hos enten Norsk Tipping eller RiksToto, og RiksToto forudser at den påtænkte tabsgrænse på 20.000 kroner om måneden vil sende storspillere videre til illegale spiludbydere, der allerede opererer på den norske marked.

I forvejen viser spil på heste en negativ tendens i Norge ligesom man har svært ved at samle store felter i løbene.

Et forslag om at sløjfe løbsdagene på Bjerke-banen i Oslo hver onsdag i første kvartal og i stedet blot have spil til det svenske V86-spil, har været fremme for at spare præmiekroner og få øgede indtægter, men det er taget af bordet igen.