TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mønster mod championatet

af | Nyheder

Med to sejre udbyggede Knud Mønster onsdag eftermiddag sin føring i kampen  om trænerchampionatet på Skive Trav, og samtidig sikrede han sig 10.000 kroner samt adgang til finalen i Golden Cup, hvor kuskepræmien til vinderen er en guldbarre til en værdi af 150.000 kroner.

Knud Mønster . vmod trænerchampionatet i Skive.

Knud Mønster . vmod trænerchampionatet i Skive.

På forhånd havde Knud Mønster adviseret, at Sensei Bob (Timberland) var hans bedste chance på dagen, men at Rattigan ville være forbedret efter sin sejr i Odense forleden. Den kunne dog få problemer med en spidskært Simoniøs Natural.

Sensei Bob løste let opgaven i 3. løb sikkert og sejrede i 1.15.8a/1600 m, mens Rattigan (Varenne) i 5. løb ikke fik problemer med Simoni’s Natural med Rene Kjær i 5. løb, da denne galoperede i kamp om føringen i første sving.

Det betød, at Rattigan op forbi publikum kunne tage spids, og den førte løbet ud med Triton Neergård nærmest.

Triton Neergård blev forsøgt i angreb i opløbet, men Rattigan kunne ikke trues og sikrede førstepræmien på 37.500 kroner til ejeren Steen B Nielsen i 1.16.2a/2550 m.

Efter onsdagens løb har Knud Mønster nu 23 sejre mod Birger Jørgensens 19 og Jeppe Juels 18.

Såvel Jeppe Juel som Henrik Lønborg dobbeltsejrede også denne eftermiddag, hvor resultaterne var så favoritprægede at V5-spillet blot gav 153 kroner, mens V4-gevinsten sneg sig op på 178 kroner.