TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mod det søde liv

af | Nyheder

Strabadserne som væddeløber er nu slut for en af de bedste danske hopper, nemlig Hoppederbyvinderen Sunbeam.

Sunbeam efter derbysejren

Sunbeam efter Hoppederbysejren

Dream Vacation-datteren, som hele karrieren har været ejet og trænet af Jan Kramer og dennes bror Kennet, har efter sæsonen 2016 lagt løbsskoene på hylden og skal nu hellige sig en karriere i avlsboksen.

– Hun har gjort det godt, men jeg synes måske ikke lysten hos hende har været så stor det sidste halve års tid, og så skulle hun have lov at stoppe.

– Hun har ikke fortjent at ende som et ringvrag, der bare skulle starte på for andres skyld, fortæller Jan Kramer.

Hvem der bliver hendes første partner i avlen står dog fortsat hen i det uvisse, men det bliver i denne sæson hun bliver bedækket første gang.

– Ja, der er flere interessante, men vi har endnu ikke bestemt noget om det, slutter Kramer.

Sunbeam nåede i karrieren at tjene præcis 199 kr. over millionen taget via 11 sejre i 50 starter.

Hendes mor Lexus (Gill’s Victory) vandt iøvrigt selv Derby Hoppeløb tilbage i 2007, hvor Kramer iøvrigt selv kørte.Sunbeam blev i de mere betydende løb stort set hver gang kørt af Nicolaj Andersen for hvem hun også vandt Derby Hoppeløb i 2013.

Sunbeam har i øvrigt tre søskende, men ingen af dem har startet. Mens Windstar (Stand Strong) er død er helsøsteren Covini ved at skulle betræde banerne og halvbroderen Evoque (Zola Boko) er lige kommet til i 2016.