Mixede toner fra USA
Spillet på amerikanske travløb stiger i år, men til gengæld falder spillet på galopløbene.
Pr. den 5. marts var omsætningen på amerikanske travløb steget med 7.3% i forhold til samme periode i fjor.
Omsætningen pr løb var endda øget med ikke mindre end 13.7%.
Til gengæld er præmiebudgettet faldet med 4,6%, men det skal ses i lyset af, at der er afviklet 51 løbsdage mindre hidtil i år end i fjor.
På den baggrund er fremgang på 7.3% i den samlede omsætning ret bemærkelsesværdigt.
Til gengæld er det andre toner, der lyder fra amerikansk galopsport, der er meget større end travsporten.
Her er omsætningen faldet med 6.2% i årets to første måneder og så har man endda afviklet 12 løbsdage mere!
Hvor stor forskel der er i spillet på trav og galop i USA ses tydeligt af omsætningstallene.
Travet har frem til og med den 5. marts omsat for $261 millioner.
Galoppen har i januar og februar omsat for $1.7 milliarder.
Nu er der afviklet flere løbsdage og flere løb med galop, så ser vi på tallene på den gennemsnitlige omsætning pr. løb, så ser det sådan ud.
Travsporten: $67.413 pr. løb
Galopsporten: $385.430 pr. løb
Det er noget af en forskel!