Storfavoritten Mister J.P. med Björn Goop indfriede forventningerne og vandt sin 6. sejr i træk i Svensk Uppfödningslopp på Jägersrp lørdag eftermiddag, Steen Juul en overraskende nummer to med Tomas Malmqvist-trænede Sucre.

Mister J. P. – Europas bedste 2-åring! Kanal 75
Selv om Mister JP (Taurus Dream) sejrede sikkert i 1.13.9a/1640 m, så blev det alligevel en underholdende løb.
Det sørgede Lutfi Kolgjini for med Clemanza AM, som han forsøgte angreb med, da der manglede 700 meter.
Som et tospand forsvandt Mister JP og Clemenza AM fra feltet, men midt i opløbssvinget var det tydeligt, at Kolgjinis hoppe havde udspillet sin rolle.
Nu var der kun Mister JP på banen, og den franskejede traver kunne gå til sikker sejr og en samlet førstepræmie på 1.2 mio SEK tikkede ind på præmiekontoen.
Steen Juul havde fået køreturen bag Tomas Malmqvist-trænede Sucre fra startplads i anden række, og den køretur forvaltede den kommende 40 års Jubilar på flotteste vis.
Indvendigt fra start, og frem i andet par udvendigt og speed frem til andenpladsen i 1.14.3a – præmie 300.000 SEK
Sådan!
Xceed GT tog tredjepladsen i 1.14.5, mens en tapper Clemenza AM holdt hjem til en fjerdeplads. På femtepladsen fulgte Tunika, der gik strålende efter galop i første sving.