TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

– Min nye Save the Quick!

af | Nyheder

Den franske træner Franck Leblanc har store tanker om den 5-årige hoppe, Anna Mix, der lørdag eftermiddag vandt en sikker sejr i Prix de Croix på Vincennes i fornemme 1.12.7/2850 meter.

For nogle år siden havde Franck Leblanc international succes med hoppe Save the Quick, som bl.a vandt den første EM for hopper på Solvalla, men som også vandt heat i Åby Stora Pris og løb placeret i f.eks. Oslo Grand Prix, Kymi Grand Prix, Olympiatravet m.m.

Anna Mix med Frack Nivard vandt sikkert i flotte 1.12.7/2700 m. Foto Geny

Anna Mix med Frack Nivard vandt sikkert i flotte 1.12.7/2700 m. Foto Geny

Save the Quick har afsluttet karrieren, men nu har Franck Leblanc hendes afløser klar i form af den 5-årige hoppe, Anna Mix, der er efter Ludo de Castelle og ud af en Tenor de Baune-hoppe.

Anna Mix har udviklet sig fint i efteråret og under Vintermeetinget, og et foreløbig højdepunkt kom lørdag eftermiddag med sejren i Gruppe II-løbet, Prix de Croix på Vincennes.

Her sejrede Anna Mix sikkert med Franck Nivard i sulkyen i 1.12.7 foran Amiral Sacha, der tog sin femte andenplads i træk!

Anna Mix, der fik 54.000 Euro i præmie,  har blot startet 18 gange i karrieren – har vundet 7 sejre og tjent 369.800 Euro.

I et andet af dagens velbetalte opgør, Prix du Forez over 2700 meter vandt Tornado Bello (Jag de Bellouet) med Pierre Levesque i 1.12.8.

Nogle af Frankrigs bedste 3-årige hingste mødtes i Prix Maurice de Gheest, og her sejrede Cahal des Rioults med Jos Verbeeck sikkert i 1.16.0/2700 m foran Canari Match (Extreme Aunou) og Caid Griff (Password)

Cahal des Rioults er efter Password og ud af en Coktail Jet-hoppe. Han kostede som åring 60.000 Euro og ejes af en af Frankrigs kendte ejere af både trav- og galopheste, Marquise de Moratella.

Det var 7. start og fjerde sejr til Cahal des Rioults, der med lørdagens førstepræmie på 54.000 Euro nu har tjent 92.250 Euro.