TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

-Min bedste sæson nogensinde!

af | Nyheder

2020 har for mange år været et kedeligt år, men Lunden-træneren Rene Jonassen har haft sit hidtil bedste år nogensinde.

-Jeg har aldrig vundet så mange løb og kørt så mange penge ind som i år – det har bare kørt fantastisk, siger 51-årige Rene Jonassen.

Rene Jonassen

Søndag eftermiddag blev Rene Jonassen dagens kusk på Nykøbing F Trav, hvor han vandt tre løb, og med lidt stød kunne han havde vundet et fjerde!

Ja, jeg var tæt på med Give Me Love i 2-års mesterskabet, men hun manglede lige det sidste i at kunne gå forbi, siger Rene Jonassen.

Til gengæld kunne Fang Gu Bakkely (Ens Snapshot) med Rene Jonassen gå forbi Funny Boy med Arvid Olsen og vinder banens 3 års Mesterskab.

Desuden vandt Rene Jonassen med Fazenda (Offshore Dream) samt med Helle Stenbæk-trænede Emkih de Vandel (Saxo de Vandel), der vandt Formløb for anden gang i træk.

2-årsmesterskabet bød på en meget tæt opløbskamp, hvor indvendige Great Friction (Friction) med Jørgen Lorentzen klarede at afvise Give me Love med Rene Jonassen og vinde knebet i 1.18.9a/2140 m.

Great Friction, der trænes af Erik Michael Drewsen, havde lidt svært ved at løbe ligeud i opløbet, og det betød en bøde på 200 kroner til Jørgen Lorentzen.

Havde en deklassering været på plads?

-Nej, det mener jeg ikke. Jeg følte ikke, at jeg måtte stoppe min drivning på Give me Love, siger Rene Jonassen.

Jørgen Lorentzen, der har en fin sejrsprocent ved sine starter på Falster, vandt også et puljeløb med John Jalkiewicz-træne Gent Quattro (Gentleman).

I 5-årsmesterskabet var Donatello Garbo med Rene Kjær den helt store favorit, men sidste års derbytoer er kun en skygge af sig selv.

Det ventede walkover til Donatello Garbo udeblev og den sluttede på en tredjeplads i feltet på fire!

Henrik Thomsens A Secret Word (Zola Boko) med Birger Jørgensen vandt helt efter behag, mens Diadem med Rene Jonassen besatte andenpladsen.

I 4-års mesterskabet var der heller ingen tvivl om vinderen. Her vandt Enjoy the Game (Ens Snapshot) med Steen Juul efter behag.

Sejrshesten Chap AP, der ejes og trænes af Jan Thrue, vandt endnu en let sejr for Rene Kjær, der også styrede Jan Kramers Evoque (Zola Boko) til en ny sejr – dens sjette i lige så mange starter i karrieren!

Også Jörgen Sjunnesson dobbeltsejrede.

Sjunnesson indledte dagen med at bringe Kenneth P. Hansens Fantastic Design (Prodigious) til en sikker sejr, og han afsluttede med at styre Sasja Nielsens Mucho Flax (Love You) først over stregen.