På søndagens internetauktion på hjemmesiden, Selected Sales blev den danskejede følhoppe Ivy Crown i fol ved Ready Cash solgt for 150.000 Euro – eller 1.1 millioner kroner.
6-årige Ivy Crown er efter Love You – Jodie Crown (Bon Conseil) – og dermed er hun helsøster til Amy Crown, der moder til bl.a. Ivensong (Ready Cash) 1.11.3 – 207.600 Euro – vinder af bl.a. EM for 3-åringer.
Jodie Crowns moder er Une Crown og hun er moder til bl.a. Etta Extra – mor til Quality Bourbon, Mara Bourbon, Sam Bourbon etc. – og det er fra denne linje Face Time Bourbon kommer.
Ivy Crown ejes af Jesper Hansen, Stutteri Wynn, der købte hende på Prix d’Amerique-auktionen 2022 for 65.000 Euro!
Nu solgte han hende – i fol ved Ready Cash – for 150.000 Euro .
I fjor fik Ivy Crown sit første afkom – en hingst efter Ready Cash, der er indregistreret i Frankrig og hedder Neo Wynn.
Det var det belgiskejede stutteri, Darby Farm, der købte Ivy Crown.
På søndagens auktion blev den 5-årige hingst, Dubai Kronos (Ready Cash) solgt for 83.000 Euro – 620.000 kroner – til Lutfi Kolgjini.
Dubai Kronos har senest været i træning hos Sebastian Guarato i Frankrig.
Den har rekord 1.12.3 og har tjent 780.065 kroner.
Desuden solgtes en bedækningsret ved Trixton til hollandske Henk Grift for 2.600 Euro – 19.000 kroner.