Retten i Lyngby har i dag besluttet at man vil behandle Keld Gregersens sag mod Dansk Travsports Centralforbund omkring udelukkelsen af hesten Elliot fra løbsdeltagelse i et halvt år.
Det kan blive en bekostelig affære, hvis Keld Gregersen, Stutteri Disney får medhold i sin sag, der vil blive behandlet i Retten i Lyngby den 22. marts 2021.
I dag har der været en indledende forhandling, hvor Retten i Lyngby skulle afgøre, om der var grundlag for at indbringe sagen for retten.
Det fandt man – og nu går sagen så sin gang.
Keld Gregersen har valgt at anlægge sag mod Dansk Travsports Centralforbund med krav om en erstatning på et syvcifret beløb, fordi han føler, at Elliotsagen ikke er blevet behandlet ud fra forbundets reglement, men i stedet ud fra en fortolkning af reglementet.
Elliot blev udelukket fra løbsdeltagelse i et halvt Ã¥r, da det i juni mÃ¥ned blev konstateret at hesten – i strid med DTCs dopingreglement – var blevet behandlet med Tildren den 3. december 2019 – altsÃ¥ et halvt Ã¥r forinden.
Keld Gregersen appellerede udelukkelsen til DTCs Løbsdomstol, der gav DTC medhold i afgørelsen om hestens udelukkelse og stadfæstede denne.
Efter Løbsdomstolens afgørelse besluttede Keld Gregersen at stoppe som hesteejer i travsporten.
Han har siden solgt flere af sine heste – bl.a. Derbyvinderen Dumbo samt næste Ã¥rs derbyfavorit, Fossa.