TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millionhesten galoperede i sæsondebut

af | Nyheder

Millionhesten Tetrick Wania med Conrad Lugauer satte af i galop i gyldig start, da den tirsdag aften sæsondebuterede efter næsten 11 måneders fravær fra løbene.

Med stor spænding var Tetrick Wanias første start tirsdag aften på Jägersro for Conrad Lugauer imødeset.

I første startforsøg kom parret fint afsted fra 40 meter tillæg, men i en omstart satte Tetrick Wania af i galop og satte ikke benene til trav før feltet var over alle bjerge.

Lugauer kørte efter feltet med Tetrick Wania, og parret noteredes for 1.16.1/2180 m.

Løbet vandtes af Under Armour (From Above) med Joachim Løvgren i 1.13.6/2160 m.

-Det er en stor hest, og vi skulle vende som fjerdeheste i volten. Efter han kom godt afsted i første startforsøg, så gik det galt anden gang. Jeg kørte efter feltet, og han virkede faktisk bedre end jeg havde regnet med, sagde Conrad Lugauer til ATG Live.

-Meningen er, at Tetrick Wania næste gang starter den 25. marts i Margaretas Tidiga Løbsserie på Solvalla den 25. marts, og da er det autostart, sagde Conrad Lugauer.

Tetrick Wania (Muscle Hill) er halvbroder til den amerikanske tophingst, Walner (Chapter Seven) – og ikke mindst derfor blev den solgt for et stort millionløb, som 2-åring.