TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millionhest vandt debuten

af | Nyheder

Den 3-årige Damien, der som åring kostede 1 million dollars, vandt tirsdag aften sin debut på Eskilstuna-banen i Sverige.

Damien som Daniel Redén købte til Stall Zet for 1 mio. dollars i Lexington 2019.

På Lexington-auktionen 2019 var der to heste, der skilte sig ud – Maverick – en helbroder til Greenshoe – som solgtes for 1.1 million dollars – og Damien – en helbroder til Propulsion – der solgtes for 1 million dollars.

Forventningerne har været store, men skuffelserne har været endnu større.

Maverick (Father Patrick) startede 3 gange som 2-åring, han vandt løb i 1.12.9 og– det blev til 2.900 dollars i præmier.

I år har Maverick, der trænes af Tony Alagna, været ude i fire qualifiers, hvor han bedst har præsteret 1.12.2 – sidste qualifier var på The Meadowlands den 27. juli.

Damien var i træning hos Marcus Melander i USA som 2-åring, og var uden i en qualifier i juli på The Meadowlands, hvor han blev generet til galop.

Ejeren, Stall Zet tog ham til Sverige, og den 23. august i år blev Damien godkendt for Daniel Redén i 1.17.1/2140 m på Romme.

Tirsdag aften fik Damien (Muscle Hill) sin debut på Eskilstuna med Ôrjan Kihlström i sulkyen, og det blev til en sikker sejr i 1.16.7/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Se Damiens debutsejr på dette link – klik her