TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Milliondollarrhyme på vej til Elitloppet

af | Nyheder

To gange tidligere har Milliondollarrhyme med Fredrik B. Larsson startet i Elitloppet – alt tyder på, at den får en tredje start i det prestigefulde løb.

Milliondollarrhyme med Fredrik B. Larsson vandt sikkert.
Foto Kanal 75

I onsdagens The Onions Lopp på Solvalla mødtes flere Elitlopps-kandidater med den sæsondebuterede Missle Hill med Ôrjan Kihlström som favorit.

Den måtte dog tage til takke med en tredjeplads – efter et løb i dødens – mens en veloplagt Milliondollarrhyme (Ready Cash) med Fredrik B. Larsson kunne skyde til spids fra start fra spor 5 og derefter styre løbet totalt.

Milliondollarrhyme sejrede let i 1.10.7a/1640 m foran Forfantone AM med Torbjörn Jansson og Missle Hill der løb dødt løb i kampen om andenpladsen, begge i 1.10.9.

Derefter fulgte Europa-debutanten Chestnut Hill med Stefan Melander, der lå i ryg på førerhesten hele vejen. På femtepladsen Click Bait med Per Lennartsson – de noteredes begge også for 1.10.9.

Bliver Milliondollarrhyme inviteret til at starte i Elitloppet bliver det tredje år i træk, den starter i løbet.

I både 2019 og 2020 sluttede den på en fjerdeplads i finalen.