TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millionbud på Derbyvinderen Extreme

af | Nyheder

Mandag fik ejerkredsen bag derbyvinderen Extreme et købstilbud i millionstørrelsen på hesten fra Italien.

Derbyvinderen Extreme med Steen Juul. Foto Burt Seeger

-Vi fik et stort bud på Extreme fra Italien, men det var slet ikke stort nok til at vi overhovedet ville begynde at overveje at sælge hesten. Og hvorfor skulle vi også det.?

-Vi har en hest, der måske kan give os i ejerkredsen en masse spændende oplevelser, og det er jo det man higer efter som hesteejer, siger Peter Wilhelmsen, der er en af de fire ejere af Extreme i Stald Cosmopolitan.

-Det vi allerede nu har opnået – at vinde Derbyet  – er jo stort og fantastisk, og noget mange går og drømmer om, og nu kan vi håbe på at Extreme kan give os og dansk trav sport flere store oplevelser i fremtiden.

-Nej Extreme skal ikke sælges – vi tager chancer og beholder ham, siger Peter Wilhelmsen vel vidende at med dyr kan der ske uheld fra den ene dag til den anden.

Peter Wilhelmsen og Steen Juul efter derbysejren.
Foto Burt Seeger

Udover Peter Wilhelmsen består ejergruppen af John B. Sørensen, Klaus Overskov og Thomas Kofoed.’

-Thomas er ny indenfor travsporten og kom med fordi hans børn går i samme skole som mine børn, så på den måde lærte vi hinanden at kende, siger Peter Wilhelmsen videre.

-Vi overværede derbyet fra Pit Stop, og jeg skal love for, at da vi kunne se, at Steen Juul var ved at bakke sig fri i opløbssvinget så blev der råbt højt – og det gjorde vi også ned gennem opløbet!

-Det var en fantastisk oplevelse!

– Og Steen Juul – jamen, den mand er utrolig. Netop fyldt 70 år og fortsat helt på toppen.

-Efter løbene var vi oppe i stalden for at takke Steen og personalet, og vi har aftalt at vi kommer ned til Steen inden for nogle dage for at fejre sejren med dem alle.

Udvendige Extreme vinder Dansk Trav Derby foran E Type Cash. Foto: Burt Seeger

Extreme er for øjeblikket Stald Cosmopolitans eneste hest.

-Vi startede med Don Rossini, men den kom uheldigvis alvorligt til skade ved en ulykke og måtte aflives. Lige for øjeblikket har vi kun Extreme, men jeg vil da ikke udelukke, at vi på et tidspunkt køber endnu en hest.

-Selv har jeg sammen med Klaus Overskov Night Hall og Goanna hos Steen Juul – Goanna er en helsøster til Fossa.

Hos Erik Bondo har jeg desuden All Wise As i Italien samt en 2-årig hoppe i Frankrig, Image du Riel, der har Ready Cash som fader, slutter Peter Wilhelmsen.