TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Million-regn i V75-spillet

af | Nyheder

Da lørdagens største favorit i V75-spillet, Knows Nothing svigtede var der lagt op til en stor gevinst – og det lykkedes da også kun for 15 spillere at finde de 7 rigtige. Gevinst 1.347.277 kroner.

Tre favoritter, en næstfavorit, en fjerdefavorit og så to outsidere, var spillet som hhv. 8. og 10. afkrydsede i deres respektive afdelinger.

Det var lørdagens mix af vindere i V75-spillet, der gjorde 15 spillere til millionærer.

Dream Takes Rime med Johnny Takter vandt Gulddivisionen sikkert. Kanal 75

Dream Takes Rime med Johnny Takter vandt Gulddivisionen sikkert. Kanal 75

Favoritten October Kronos med Peer Untersteiner indledte med den ventede sejr, selv om den var ude at svømme ned gennem opløbet.

Derefter kom dagens største overraskelse i form af Gateruds Galon med Erik Bergløf, der var afkrydset på 1% og som gav odds 32.66 som vinder.

Eftermiddagens største favorit var amerikanske Knows Nothing i Gulddivisionen, men den strakte gevær midt i opløbet som førende, og i stedet kunne genopstandne Dreams Take Time med Johnny Takter speede frem til klar sejr efter et drømmeløb i andet par udvendigt undervejs.

Dreams Take Time har været borte fra løbene i et stykke tid, da den er blevet opereret i et knæ. Det var en meget elegant afslutning den lavede.

Fortsættelsen bliver spændende.

Dream Takes Time gav 8,71 i odds.

Så kom dagens oddsmæssigt næststørste overraskelse, da Kamada med Bernado Grasso kunne vinde i 4. afdeling – 29,52 i odds –  afkrydset som 8. chance.

Nu var V75-værdien oppe på 187.836 kroner.

Men de 108 bonner der var tilbage, var nu tynde efter outsider-sejrene.

For de fleste faldt stille og roligt fra.

37 overlevede Alvena Take It med Peter Untersteiner, der vandt 5, afdeling og af disse havde 24 kryds ved Odin Töll med Bo Falsig i 6. afdeling.

Af de 24 havde kun 15 afkrydset storfavoritten i sidste afdeling. West Wing med Johan Untersteiner.

West Wing sejrede i kamp med Dante Boko med Lutfi Kolgjini, og havde dette par vundet, så havde der være jackpot!!

Ingen af de 24 kuponer havde nemlig afkrydset Dante Boko.

En af million-kuponerne var spillet i Østrig  – de øvrige i Sverige.