TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millimeter fra at vinde 20 millioner

af | Nyheder

To V75-spillere var så utrolig tæt på hver at vinde 20 millioner kroner som man nu kan være – uden at vinde!

Side om side over mål-
Readly Express indvendigt og Propulsion udvendigt! Hvem vandt? Foto Gerard Forni

Hvem nåede målstregen først i Åby Stora Pris?

Opløbskampen var intens mellem de to favoritter, Readly Express med Jorma Kontio og Propulsion med Ôrjan Kihlström.

Med det blotte øje var det umuligt at fastslå, hvem der havde nået målstregen først.

Dommerkomiteen tog sig også tid til at studere målfotoet.

For alle var det nogle spændende øjeblikke!

For to spillere, der som de eneste havde mulighed for at ramme 7 rigtige, må ventetiden have været nærmest ulidelig.

De to spillere havde begge Readly Express ugarderet på deres kupon.

Vandt Readly Express, så ville de hver især vinde 19.129.779 kroner + følgegevinster – altså omkring 20 millioner kroner!!

Så kom resultatet!

Vinder 1 Propulsion!

Propulsion vinder Åby Stora Pris med det yderste af mulespidsen foran Readly Express

Så tæt på at vinde 20 millioner kroner – blot nogle få millimeter fra at vinde et beløb, der ville have ændret et liv for altid!

Gevinsten for 6 rigtige blev 36.561 kroner!

Tal om anti-klimaks!