TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Milligan’s School klar til Olympiatravet

af | Nyheder

Milligan’s School med Ulf Eriksson fightede sig til sejren i Gulddivisionens finale på Solvalla og kvalificerede sig dermed til start i Olympiatravet.

Da hestene i feltet i Gulddivisionen svingede ind på opløbet lignede det klar sejr til Handsome Brad med Carl Johan Jepson.

Parret havde været toneangivende det meste af løbet, og var i en tilsyneladende sikker føring, men fra bagfeltet kæmpede Milligan’s School med Ulf Eriksson for at fange udbryderen.

Milligan’s School, der i fjor tog skridtet ind i den absolutte elite med sejr i Sundsvall Open Trot og en andenplads i UET Masters Finale efter Propulsion, men foran Readly Express, fangede Handsome Brad og sejrede i 1.11.6a/2140 m, mens Handsome Brad blev nummer to i 1.11.7.

På en god afslutning nåede Speedy Foxy Vicane med Kim Eriksson tredjepladsen i 1.11.9 foran On Track Piraten med Rickard N. Skoglund i 1.12.0.

Der var 400.000 SEK i førstepræmie til Milligan’s School (Yankee Glide) der ejes og trænes af Stefan Melander.

I Sølvdivisionens finale, der blev afviklet lige efter Gulddivisionen, blev der løbet lige så hurtigt.

Her sejrede italienske Velvet Gio med Carl Johan Jepson sikkert i 1.11.6a/2140 m efter føring hele vejen.

Velvet Gio, der trænes af Magnus Dahlén, afsluttede efter 1.07.3/500 m.

Velvet Gio er efter Varenne-sønnen Nad Al Sheba og ud af en Lemon Dra-hoppe. Altså et helt igennem italiensk produkt, der nu har startet 32 gange, vundet 8 sejre og tjent 1.628.449 SEK.

Conrad Lugauer, der havde to store chancer i V75-spillet, galoperede med dem begge, men havde en tredje hest med til Solvalla, den 4-årige Night Brodde (Up and Quick), som vandt en afdeling af Margaretas Tidiga Unghästserie med 300.000 SEK i førstepræmie.