TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mikkel Stub rydder op i følhoppebestanden

af | 24. nov 2023 | Nyheder

Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub og hustruen Vibe Haastrup har hidtil haft 12 avlshopper på gården i Østermarie – fremover bliver der syv følhopper på matriklen.

Play it Diablo og Elvira Diablo er nye følhopper hos Vibe Haastrup og Mikkel Stub

-Vi har besluttet at skille os af med syv af vores ældre følhopper, men har i stedet købt to nye, så vi vil fremover have syv følhopper, fortæller Mikkel Stub til Travservice.

De to nye følhopper er Elvira Diablo (Quaker Jet) 1.11.0 – 506.500 SEK, der er i fol ved Googoo Gaagaa og Play it Diablo (Self Possessed) 1.12.9 – 416.520 SEK i fol ved Calgary Games.

-Begge føl er solgt, når de står på jorden, siger Mikkel Stub.

Elvira Diablo, der i år har føl efter Charly du Noyer fik sit første føl i 2017 – Luke Diablo (Habitat) 1.14.0 – 111.300 SEK. Hendes 2019-føl, Safira Diablo (Propulsion) har rekord 1.12.9 og har tjent 338.000 SEK, mens den i år 3-årige Ellen Diablo (Father Patrick) har løbet 1.14.7 og tjent 138.000 SEK.

Play it Diablo fik også sit første føl i 2017 og det er eneste startende afkom hun har – det er Leia Diablo (Habitat) 1.13.5 – 160.400 SEK.

I år har hun fået hingstføl efter Father Patrick og havde i fjor hoppeføl efter Googoo Gaagaa