TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mighty Spring – første vinder efter Classichap

af | 7. mar 2026 | Nyheder

Fredag fik avlshingsten Classichap sin første afkomsvinder, da den 3-årige hoppe Mighty Spring med Knud Mønster vandt på Jydsk Væddeløbsbane.

Mighty Spring med Knud Mønster. Foto Ole HIndby

Chapter Seven-sønnen Classichap, der er opstaldet på Stutteri Spring Taars, har været en af de mest populære avlshingste i Danmark i de senere år.

I såvel 2023 som 2024 var Classichap den mest benyttede hingst, mens han i 2025 måtte se sig henvist til andenpladsen af Cash Gamble.

De første føl efter Classichap er født i 2023 og hans første danske årgang er på 15 føl, der tilkommer 7 norske og to svenske.

Af disse i alt 24 føl har de tre foreløbig været til start – Mighty Spring har været flittigst og hendes sejr fredag i Aarhus i ny rekord 1.18.3a/1800 m kom i hende fjerde start.

Mighty Spring, der ejes af CDJ Gruppen og K. Stærkjær, er opdrættet af Stutteri Spring og Stutteri Taars og solgtes som åring for 20.000 kroner.

Hun har i Gehör samme moder som Labour Spring (Trophy Catch), der i fjor vandt Jydsk 3-årings Grand Prix og som har tjent 387.250 kroner  – den trænes også af Knud Mønster.