TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Lønborg købte tysk åring

af | 18. aug 2024 | Nyheder

På lørdagens tyske Derbyauktion købte Aarhus-træneren en hingst efter SJ’s Caviar.

Höwings Fabio . auktionsfoto

10.000 Euro – eller 74.500 kroner – fik Michael Lønborg hammerslag for på katalog nr. 38, Höwings Fabio, der er efter SJ’s Caviar – Marine Brodde v. Ready Cash.

Höwings Fabio er hoppens syvende afkom – de fem første er alle kommet til start – blandt disse har Move it Brodde (Infinitif) gjort det bedst med 333.800 SEK – 2-åringen, der er tyskregistreret, Höwings Elly (Googoo Gaagaa) er endnu ustartet.

I lighed med tidligere år købte storhesteejeren Karin Walter-Mommert mest ind – otte åringer blev det til i år med auktionens dyreste til 70.000 Euro som toppen – det katalog nummer 58, Ramses di Quattro, svenskregistreret hingst efter Fabulous Wood – Outlook Kronos v. Cantab Hall.

Moderen har tidligere født Helena di Quattro (Un Mec d’Heripre) 1.10.7 – 3.3 mio. SEK, Ivory di Quattro (Love You) 1.11.7 – 1.7 mio. SEK, Lozano di Quattro (Trixton) 1.09.9 – 1.6 mio.  og den danskejede 4-årige hoppe, Nouchka di Quattro (Maharajah) 1.11.8 – 464.788 SEK.

Peter Untersteiner, der lørdag eftermiddag vandt finalen i Super Cup Trot, fejrede sejren med at købe to åringer – kat. nr. 49 Rockwood (Captain Corey) for 28.000 Euro, der er svenskregistreret og 76 International B (International Moni), der er tysk registreret.

69 heste gik gennem ringen – 54 blev solgt for en gennemsnitspris af 13.740.74 – i fjor var gennemsnitsprisen for 74 solgte åringer 15.830 Euro og i 2022 – 87 solgte til 22.782 Euro.