TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Lønborg kan skrive historie

af | 20. sep 2025 | Nyheder

I aften har Michael Lønborg muligheden for at lave en double, der aldrig tidligere er lavet.

Michael Lønborg .Foto Hesselborg Foto

Fredag vandt Michael Lønborg Aalborg Hoppe Championat med Kaley DC.

I aften kan han vinde Aalborg Store Pris med Karat CN.

Sker det vil Michael Lønborg være den første kusk og træner, der vinder begge løb i samme weekend.

Flemming Jensen har som kusk vundet doublen i 2009, hvor han sejrede med Bent Ole Pedersen-trænede Okay Bee og egentrænede Odyssee Eastwind.

Og akkurat som Kaley DC var det fredag eftermiddag, så går Michael Lønborg også til start med Karat CN i aften som storfavorit.

Det glippede med en derbydeltagelse for parret, men Karat CN vandt ï stedet Derby Consolation i ny løbsrekord.

Fra startspor 2 kan det blive tidligt til spids for siden at beherske løbet til målstregen er passeret.

Der kommer 11 heste til start i Aalborg Store Pris, hvor førstepræmien fortsat er på 125.000 kroner, som den har været siden 2012.

Da hævede man førstepræmien med 25% – fra 100.000 – til 125.000 kroner!

Aalborg er lørdag aften værter for ATG’s V65-spil, der starter med 3.løb klokken 19.35.

1. løb starter klokken 18.55