TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Lønborg gjorde det igen

af | 8. feb 2025 | Nyheder

For andet år i træk blev Michael Lønborg kåret som BÅDE Årets Træner og Årets Kusk ved Hestesportens Galla på Hermans i Tivoli Friheden.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Man skulle næsten ikke tro, at det var muligt at forbedre resultaterne fra 2023, hvor Michael Lønborg bl.a. vandt både Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby med hhv. Holger Danske og Harper, men det lykkedes som bekendt for Århus-træneren, som for første gang vandt over 100 sejre (111) og triumferede i storløb som Dansk Hoppe Derby med Juno, Dansk Trav Kriterium med Karat CN og Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix med Kaley C D.

Kort fortalt blev det til 111 personlige sejre (80 i 2023) og 77 sejre til stalden (46 i 2023).

Konkurrencen var hård i begge kategorier, men Michael Lønborg kunne altså – for andet i træk – lade sig hylde som både Årets Træner og Årets Kusk!