TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mette  ”Flame’r” videre

af | Nyheder

Det hører efterhånden desværre til sjældenhederne, at 2. generation fører forældrenes stutteri videre, men der er da heldigvis undtagelser.

Hos Familien Holmer ved Horsens har travsporten været en stor del af tilværelsen i mange, mange år og for nogle år sidne havde familien stor succes med Hamble Crown, der vandt mange løb – både herhjemme og i udlandet.

Bedstefaderen var ivrig amatørkusk i mange år og travinteressen gik videre til datteren Lene, gift med Niels.

Deres børn, Michael og Mette blev tidligt grebet af trav-bacillen, og Michael dyrker fortsat travsporten som amatørkusk, mens Mette, der er praktiserende dyrlæge,  har overtaget de fleste følhopper fra forældrene og sammen med sin kæreste, Anders har hun etableret et stutteri på en landejendom i Folding ved Brørup – 25 min. vest for Kolding. Målet er at sælge alle afkom på åringsauktionen

Mystic Flame med sit hingsteføl efter Yield Boko

Følgende avlshopper er på stutteriet:

Starlet Flame (Varenne – Asics Finder) – første år i avlen, insemineres ved Creatine (us)

Pearl Flame (Pine Chip – Asics Finder) – insemineres ved Traders (it)

Asics Finder (Buckfinder – Gyro) – insemineres ved Traders (it)

Mystic Flame (SJ’s Photo – Dancing Merchant) – føl efter Yield Boko (se), insemineres ved One Too Many (se)

Kalia (f) (Cygnus d’Odyssee – Celia d’Essart) – føl efter Yield Boko (se)

Kalia med sit hingsteføl efter Yield Boko

Mystic Flame, fik d. 3. maj et fint, brunt hingsteføl, som skal hedde Fuel Flame.

Ugen inden fik Kalia en stor, sort hingst, som skal hedde Folding Flame.

-De første afkom, vi har opdrættet, skriver Mette Holmer i en mail til os, er  fra sidste år og er Eyre Flame (hoppe efter Racer Bourbon – Pearl Flame) og Erbium Flame (hingst efter Racer Bourbon –  Asics Finder). De skal begge sælges i år.

Princippet her på gården er enkelt: alle heste går ude på store græsfolde med store læskure og fri adgang til grovfoder året rundt, døgnet rundt, og alle heste er i hænder og bliver bundet dagligt, når de fodres med tilskudsfoder, slutter Mette Holmer.