TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Merlot DKs fine afkom

af | Nyheder

Den danskfødte hoppe Merlot DK, der i slutningen af sin væddeløbskarriere blev solgt til Belgien, ser ud til at være en fin følhoppe.

Vi har tidligere berettet om det første afkom efter  Merlot DK(Gills Victory), den 3-årige Kartoon (Prodigious), der nu har vundet 5 sejre, sat rekord 1.15.3 og tjent 17.896 Euro.

Nu har 2-årige Lover Boy, der er efter Conway Hall – Merlot DK indledt løbskarrieren og efter sejr på banen i Mons, vandt den søndag eftermiddag Preis der Winterfavoriten på banen i Gelsenkichen i Tyskland.

Lover Boy med Jos. Verbeeck vinder Preis der Winterfavoritten

Lover Boy, der er belgisk opdrættet, er i træning ved den franske stortræner Philippe Allaire og blev kørt til sejr af Jos Verbeeck i 1.18.1a/2000 m efter at have ført fra start.

Der var 4.000 Euro i førstepræmie.

Jos Verbeeck vandt yderligere et løb med en Allaire-trænet hest, nemlig Bird Parker, der vandt Grand Prix Gelsenkirchen med en førstepræmie på 25.000 Euro i 1.14.6a/2600 m.

Merlot DK har Rendezvous (Hairos) som moder og er dermed søster til Lupo Bianca (Rei de Jet) 1.12.6 – 1.055.014 kr., hvis 2-årige datter Donna Lupo (Great Challenger) vandt sidste mandag i Skive.

Merlot DK er opdrættet af Peter Fog. Ansagersatte rekord 1.12.8 og tjent 74.045 Euro inden hun gik i avlen.