Opkaldt efter troldkarlen Merlin kunne travhesten af samme navn trylle ekstra kræfter frem i en tæt opløbskamp og henvise de to danske repræsentanter, Solon og Dave Briggs til pladserne i finalen i Summer Meeting.
Dave Briggs med Etik Høitomt var førende ind i opløbet og havde Merlin med Stefan Persson i angreb udvendigt. Og ude i tredje spor kom Solon med Vidar Hop.
Ned gennem opløbet så ud til at Merlin ikke kunne være med mere, og at det skulle blive dansk sejr, men på en eller anden måde fik Stefan Persson hentet flere kræfter og højere fart ud af Merlin (Scarlet Knight), og parret nåede målstregen først i 1.14.0a/2100 m foran Solon og Dave Briggs, begge i 1.14.1.
Gio Follo ed Svend Dyhrberg besatte en femteplads i 1.14.5, mens Speedy Sus med Axel Jacobsen tog den sidste præmie i 1.14.7.
Løbets favorit, Royal Ice med Frode Hamre var ude i en hård duel om føringen med Cognac Sring med Bjørn Goop, og den duel de begge ned på.
Pommeau Simoni med Rene Jonassen galoperede og sluttede næstsidst.