TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mere succes til Allaire og Ready Cash

af | Nyheder

I søndagens  Gruppe 1- løb, Prix Albert Viel på Vincennes for 3-årige franske heste var de tre første heste over mål trænet af Phillippe Allaire, og de to første efter Ready Cash.

Ingen fransk træner har vel nogensinde domineret løbene for en årgang i så høj grad som Philippe Allaire har gjort det med den franske D-årgang.

Mere end 60 sejre er det blevet til – og Allaire har årgangens topheste i sin stald.

Den ubestridte ”konge” i den franske D-årgang er Ready Cash-sønnen, Django Riff, der søndag eftermiddag vandt sin anden Gruppe 1-sejr i Prix Albert Viel.

Yoann Lebourgeois bragte tidligt Django Riff til spids fulgt staldkammeraten Dollar Macker (Saxo de Vandel) med Jean Philippe Monlclin, der efter sig havde endnu en repræsentant fra Allaire-stalden, Dawana (Ready Cash) med Gabriele Gelormini.

Allaires fjerde hest i løbet, Don’t Explain galoperede og blev diskvalificeret.

Django Riff havde let ved at holde sig foran løbet ud og sejrede sikkert i 1.13.8/2700 m volte, mens Dawana smøg frem indvendigt til andenpladsen i 1.13.9 . samme tid til Dollar Macker på tredjepladsen.

Der var 90.000 Euro i førstepræmie til Django Riff, der nu har tjent 521,900 Euro. Han har startet 13 gange og har vundet 9 sejre.