TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Menza skal til dyrlæge

af | 31. aug 2026 | Nyheder

Alt var tydeligvis ikke i orden med unghestestjernen Menza, selv om den jo egentlig leverede et pragtløb i Made in Denmark-finalen.

Gordon Dahl-trænede Menza måtte overraskende indkassere sit første nederlag i karrieren i finalen i Made In Denmark.

Birger Jørgensen kunne ikke køre for fuldt med Menza fra spor et og blev lukket inde i feltet, og måtte hele vejen om bagom, for at komme ud og få frit løb.

Menza med Birger Jørgensen. Foto Flemming Andersen

Trods en sidste kilometer efter 1.12.5 blev der for langt frem og Menza besatte en andenplads i 1.14.6 efter den sikre vinder, Henrik Lønborg-trænede Malthe SH med Casper M. Nielsen, der vandt i 1.14.4a/2000 m.

Hvis enhver anden hest i feltet havde lavet den præstation Menza leverede, så havde man været imponeret.

Nu var det Menza – og så var resultatet skuffende.

-Selvfølgelig skulle vi ryge ind i et nederlag på et eller andet tidspunkt. Nu kom det så i dag, hvor Menza heller ikke var på toppen, suger Gordon Dahl.

. Birger (Jørgensen) kunne ikke køre med ham fra start,  og kom derfor til at sidde indvendigt og blev lukket inde, og undervejs var det desuden tæt på galop flere gange.

-Der har desværre ikke været tid til at få Menza gået ordentlig igennem og behandlet efter starten i Aarhus på grund af Karenstider, men nu går han til dyrlæge på torsdag for at blive undersøgt fra top til tå, så han kan være helt klar til Kriteriumsprøven, slutter Gordon Dahl.