Sverige største travstutteri, Menhammar er årets sponsor for Dansk Trav Derby, der således kommer til at hedde Menhammar Dansk Trav Derby.
Dansk Travsports fineste løb, Dansk Trav Derby bliver akkurat som vort fineste internationale løb, Copenhagen Cup sponseret af et stort svensk stutteri.
På sin hjemmeside skriver Charlottenlund Travbane i dag, at man har indgået en sponsoraftale med Menhammar omkring Dansk Trav Derby, der som sædvanlig køres den sidste søndag i august.
Man må formode, at i lighed med de aftaler der gennem årene har været med Broline omkring Copenhagen Cup, så stiller Menhammar et antal bedækninger til rådighed for Charlottenlund til gengæld for sponsoratet , og banen kapitaliserer dem så, ved at sælge bedækningnerne på internet-auktion.