TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Men Poul Reichardt var med!

af | Nyheder

Det var ikke den originale film, De Røde Heste, men  derimod genindspilningen fra 1968, De Røde Heste vinder Løbet, som TV2 Charlie viste i går.

For mange blev det et kært gensyn med en tid, der emmede af idyl og hygge – bl.a. på Charlottenlund Travbane, da TV2 Charlie tirsdag aften endnu engang viste filmen, De Røde Heste Vinder Løbet – og ikke som vi skrev i en foromtale i går, den originale film fra 1950, De Røde Heste.de-rode-heste1968

I torsdagens film kunne man bl.a. se en veloplagt træner Hans Bagge – akkurat som vi kendte ham – med et frisk bemærkning.

Det er Bagge, der sammen med sin trofaste førstemand, Ib Jensen indgår væddemål med Christian Arhoff og Helge Kjærulf-Schmidt om to kasser øl!

Vi så også en meget ung Ole Hjorth, der bl.a. hjalp med at læsse ”Junker” på gården Tulstruplund, der ligger ved Fredensborg.

I dag ejes Tulstruplund i øvrigt af Flemming Velin og danner rammen om et træningscenter for galopheste!

”Junker” spilledes i 1968-filmen af to heste, den 2-årige Marina Ranger, der optrådte i langt de fleste scener samt den 11-årige Cognac Maritza, der blev brugt i de hurtige træningsarbejder, samt i nogle af løbssituationerne.

I den første udgave af De Røde Heste fra 1950 var det Poul Reichardt, der spillede hovedrollen som Ole Offer, mens han i 1968-udgaven – med alderens ret – nu var Hans Offer, Ole’s fader.