Men ikke i Sverige
Mandag vandt den svenskejede og -trænede Alex Trøjborg på Enghien-banen i Paris sin sjette sejr i karrieren, men ingen af disse sejre er vundet i Sverige.
Tilsyneladende befinder Great Challenger-sønnen Alex Trøjborg sig allerbedst, når den starter uden for Sveriges grænser.
I hele dens karriere, der nu omfatter 54 starter, har den ikke formået at komme først over stregen i Sverige. Til gengæld har i 12 udenlandske starter en vinderprocent på 50%.
Sejr nummer seks kom mandag eftermiddag på Enghien-banen i Paris, hvor Frankrigs nye topkusk, Yoann Lebourgeois bragte Great Challenger-sønnen til sejr.
Efter Lebourgeois havde sendt Alex Trøjborg til spids fra start, men blev dog overhalet af flere, og kom til at sidde i fjerde par indvendigt.
Det så derfor ikke særligt lyst ud for ekvipagen rundt i opløbssvinget.
Det lykkedes imidlertid Lebourgeois at finde vej frem i feltet, og Alex Trøjborg havde masser af kræfter og skød frem mellem heste og vandt rimeligt sikkert i 1.13.5a/2150 m – præmie 20.250 Euro.
Alex Trøjborg, der trænes af Tomas Malmqvist, ejes af en andelsstald, hvis medlemmer alle er kvinder!
Vinderodds for Alex Trøjborg var 4,20 og i plads gav den 2,00.