TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Melanders nye USA-stjerne

af | Nyheder

Efter Nuncio, Uncle Lasse og Cruzado dela Noche kan Stefan Melander have en ny USA-stjerne i den 4-årige Milligan’s School, der vandt en meget let sejr på Solvalla onsdag aften.

Den 30. november i fjor købte Stefan Melander Milligan’s School, der i USA havde været trænet af Julie Miller.

Han tog den til Sverige og efter en andenplads i Europa-debuten bag Makethemark  for en måned siden, startede Milligan’s School onsdag aften i en afdeling af Solvalla-serien, som den vandt efter behag i 1.13.9a/2140 m foran to andre Ex-USA heste, Pampered Winner og Dante, der begge noteredes for 1.14.0.

-Jeg trak aldrig vattet. Var bare lidt efter ham til slut, og han gik over mål med kræfter i behold, sagde Stefan Melander efter sejren

Milligan’s School kan være en ny USA-stjerne hos Stefan Melander. Foto Kanal 75

Milligan’s School, der er efter Yankee Glide og ud af SJ’s Photo-hoppen Tori Ann og  som åring  kostede 120.000 dollars, var blevet matchet i årgangsløbene i USA, men uden helt at slå igennem.

Den vandt en afdeling af International Stallion Stakes i Lexington som 2-åring i 1.10.6. Forinden havde den vundet et forsøg til Peter Haughton Memorial, hvor den sluttede som nummer seks i finalen.

Som 3-åring hentede den gode penge i Sire-stakes i Pennsylvania, og den vandt Consolation til Earl Beal Memorial på Pocono Downs i 1.10.5, der er dens officielle amerikanske rekord, men placeret har Milligan’s School løbet 1.10.1.

I The Hambletonian var den nummer to i et forsøg og nummer seks i finalen.

Milligan’s School startede i alt 34 gange og vandt 10 sejre, 5- anden og 2- tredjepladser og i alt 539.726 dollars.