03 mar2013
Melanders nye stjerne!
En af søndagens bedste vindere på Solvalla var den 4-årige New York U S med Stefan Melander i sulkyen.
New York U S tordnede banen rundt og vandt overlegent i 1.13.0a/1640 m. Det var tredje sejr i fire starter i år og odds var helt i bund med 1.39.
New York U S købte Stefan Melander på Harrisburg-auktionen i 2010 for 32.000 Euro.
Den er efter Andover Hall – Bloodstock’s Chat – en hoppe, hvis afkom – i hvert fald i USA – ikke har gjort mange glade.
Hendes mest vindende afkom har tjent 53.597 dollars.
Men Bloodstock’s Chat har en særdeles interessant afstamning, idet hun er søster til verdensrekordholderen Cash Hall m.fl.
Fortsættelsen bliver spændende!