TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Megen kritik af JVBs banelegeme

af | Nyheder

Banelegemenet på Jydsk Væddeløbsbane lørdag var blevet harvet op i tillid til en vejrudsigt , der sagde ingen nedbør om eftermiddagen. Men det blev regnvejr! Og banelegemets tilstand blev kritiseret meget af deltagerne.

Det var ikke blide ord, der faldt fra nogle af landets førende kuske om banelegemet på Jydsk Væddeløbsbane.

-De inderste spor er umulige at køre i – det kan ikke være rigtigt, at vi skal køre ude i fjerde-femte spor, sagde Steen Juul bl.a. om baneforholdene.

-Ja, det var ikke optimalt, og beklageligt, men vores banepersonel støttede sig til en vejrudsigt klokken 11, der lovede tørvejr om eftermiddagen, og derfor harvede man banen op i toplaget inden løbene, fortæller Flemming Sunn, direktør på Jydsk Væddeløbsbane.

-Set i bakspejlet var det et forkert valg, der blev truffet, men gjort i den bedste mening. I løbet af eftermiddagen havde Henrik Lønborg, der er bestyrelsens kontaktmand til banepersonalet, en samtale med vores baneforvalter Jacob Ebbesen, og sammen fandt de en løsning så banen til de sidste løb blev fastere og mere ensartet at køre på, siger Flemming Sunn.

-I dag har Henrik Lønborg og Jacob Ebbesen en løbende dialog om, hvordan banen bedst kan præpareres til eftermiddagens program, men desværre er vejrudsigterne lidt forskellige – nogen lover regn – andre ikke, så det er ingen let opgave, siger Flemming Sunn.