TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Meadowlands reddet

af | Nyheder

Med stemmerne 40-0 blev den lov, der i de næste fem år giver hestevæddeløbssporten i New Jersey 20 millioner dollars årligt, vedtaget.

Senatet i New Jersey var ikke i tvivl om hvad der skulle stemmes, da lovforslaget  NJ S2992(18R) skulle endeligt behandles mandag.

Med stemmerne 40-0 ved forslaget vedtaget, og dermed er fremtiden for USA’s største travbane, The Meadowlands sikret.

Loven giver hvert år 20 millioner dollars til hestevæddeløbssporten, og pengene skal fordeles ligeligt mellem galop- og travsporten i New Jersey.

Af de 10 millioner som travsporten vil modtage årligt, er de 6 millioner øremærket til The Meadowlands, mens de resterende 4 millioner fordeles til staten sanden travbane, Freehold samt til New Jersey Sire Stakes m.m.

The Meadowlands får yderligere tilført 1 million dollars der er overskud fra sportsbetting, der blev indført for nogle måneder siden.

For The Meadowlands var det sidste udkald.

Banen har gået med underskud gennem flere år, og kun ejeren,Jeff Gurals vilje til at holde ud og pumpe dollars i banen, har holdt den oven vande.

Umiddelbart vil løbspræmierne få et løft med 25%, men senere i 2019 – når nabobanerne i Pennsykvania og New York åbner sæsonen –  vil TheMeadowlands hæve løbspræmierne med 75%.

Desuden bliver New Jersey Sire Stakes meget mere attraktive end tidligere, hvor der var 100.000 dollars i finalerne – her kan nu ventes 250.000 dollars i finalerne til 2- og 3-årige heste trav/pace.