Kampen om amatørchampionatet i Aalborg er hård og efter Mathias Jensen i dag vandt med Benjamin Nordal, har tre kuske hver vundet 6 sejre.

En løbsdag er tilbage i Aalborg – Juleaftensdag – og her kan amatørchampionatet på banen blive endelig afgjort.
Da Mathias Jensen i dag vandt med Benjamin Nordal i et opløb, bragte han sig op på 6 sejre – det samme som såvel Mike Kristensen som Karina Madsen også har vundet.
Men Mathias Jensen har 7 andenpladser og 6 tredjepladser, mens både Mike Kristensen og Karina Kristensen begge har 6 sejre og 6 andenpladser og hhv. 4 og 3 tredjepladser.
Så Mathias Jensen er førende i kraft af en andenplads mere end de to konkurrenter, der skal vinde en sejr på finaledagen for at sikre sig titlen i stedet for Mathias Jensen.
Det vil i givet fald være tredje gang Mathias Jensen bliver amatørchampion i Aalborg.
Han var det første gang i 2016 og igen i 2021.
