TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Match-race – er det en mulighed?

af | 30. maj 2017 | Nyheder

Forskellige omstændigheder betød, at i et løb på Mariendorf-banen i søndags  kom kun to af de tilmeldte heste til start. Men omsætningsmæssigt betød det ikke meget.

I en tid hvor der bliver færre og færre heste til rådighed for løbsarrangørerne på ordinære løbsdage var det måske en ide at tænke utraditionelt, og lave match-race mellem to eller tre heste!

I søndags var der anmeldt otte heste til 2. løb på Mariendorf-banen i Berlin, men bl.a. på grund af kværke hos nogle rideheste, der stod på en gård tæt ved nogle af de travere, der skulle starte i berlin, blev feltet reduceret til blot to startende.

Det blev kun muligt at spille vinderspil i løbet, men det afholdt ikke publikum fra at satse.

Der blev nemlig spillet for i alt 9.245,34 Euro – eller små 70.000 kroner.

Den gennemsnitlige omsætning pr løb for hele dagen var 9.908 Euro.

Med skal det også, at den ene af hestene, Montgomery Mo, som Michael Larsen træner, var storfavorit og banket i bund til 10:10.

Løbets anden deltager, Bellevue stod til 38:10.

Løbet blev et speedopgør som Montgomery Mo vandt i 1.19.6a/1609 m.

Løbets omsætning fortæller, at det er muligt at skabe interesse for sådanne match-race.

Og var det egentlig ikke også sådan, at hestevæddeløb startede.

Nemlig med – at min hest kan løbe hurtigere end din hest!!

Inden for sejlsporten har match-race bragt fornyet publikum og sponsor-interesse.

Kunne være, at match-race i en eller form også kunne gøre det inden for travsporten?