TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Masser af dramatik

af | Nyheder

Cuba diskvalificeret for trængning mod favoritten Jackpot B R, hvilket kostede sidstnævnte sejren i “Sigter mod stjernerne”. Nu vandt Mads Petersen i stedet med Endless Dream.

Endless Dreams vinder foran den galoperende Jackpot B R. Foto: Burt Seeger

Det var egentlig ganske udramatisk undervejs, hvor Nicolaj Haagensen var toneangivende i front med Cuba med favoritten Jackpot B R som første hest i andet spor, mens der kort efter start var galop for næstfavoritten Deliciousstone.

Rundt sidste sving brød Cuba lidt ud i banen og hægtede hjul med Jackpot B R – Korfitsen måtte tage op i sin hest, men kunne tilsyneladende ikke komme fri og midt på opløbet galoperede totalisatorfavoritten.

Bagfra havde Mads Petersen efter et afventende løb fået gang i Henrik Lønborg-trænede Endless Dream (Make It Happen), der på en fin afslutning gik frem til sejr i tiden 1.14,5a/2000 meter.

Cuba blev efterfølgende diskvalificeret og Nicolaj Haagensen måtte inkassere en udelukkelse på tre uger (11/9-1/10) og 1.600 kroner i bøde for “trængning med indflydelse på løbets resultat”.

Mads Petersen i vindercirklen sammen med bl.a. Endless Dreams opdrætter, Heidi V. Lønborg (t.h.). Foto: Burt Seeger