TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Masser af drama i Frankrig

af | Nyheder

Det første franske Quintet-løb i travløb i to måneder blev dramatisk, da 12:10 storfavoritten galoperede og tredjehesten over mål blev diskvalificeret.

Der var lagt op til en spadseretur for Cleangame med Jean Michel Bazire i  Prix des Ducs de Normandie pÃ¥ banen i Caen onsdag eftermiddag.

Cleangame, der kom til start med 7 sejre i træk var banket i bund i vinderspillet til odds 1,20, og undervejs så det da også fint ud for storfavoritten., der sad i andet par udvendigt.

Næstfavoritten, Earl Simon (Prodigious) med Franck Ouvrie til 13 gange pengene(!!!) sad tidligt i spids, og bestemte alt undervejs.

Da Bazire ville trække Cleangame ud til angrib midt i opløbssvinget med 600 meter tilbage galoperede den og satte mange meter til.

Ned gennem opløbet trak Jarmo Niskanen-trænede Earl Simon fra til sikker sejr i 1.11.0/2450 m, mens Enino du Pommereux med Matthieu Abrivard besatte andenpladsen i 1.11.4 – denne staldkammerat, Delia du Pommereux med Franck Nivard passerede målstregen som nummer tre i 1.11.6, men blev siden diskvalificeret for at have været uden for banen i opløbet.

Nivard forsøgte at finde plads bag Bold Eagle med Eric Raffin, der sad bag Enino du Pommereux, og kom derved uden for banen – Nivard fik dog trukket bagom Bold Eagle og ud til angreb, men mistede tredjepladsen, der nu gik til Bold Eagle i 1.11.7 – den placering gav 8.800 Euro til kampen om at nå Timoko som fransk travsports mest vindende hest.

Cleangame, der kom ret hurtigt i trav, nåede syvendepladsen i 1.12,0

Vinderen, Earl Simon, der kan komme på tale til Elitloppet, tjente 49.500 Euro ved sejren.

I Quintet-spillet, der herhjemme hedder 5+ hos DanToto, blev gevinsten for at finde de fem første heste i rigtige rækkefølge på 412.626 kroner.

I de franske puljer hos PMU blev der alene til dette løb omsat for 3.9 millioner Euro – omkring 29 millioner danske kroner.