Mange hesteejere og trænere har i den sidste uges tid efterlyst propositionerne til løbsdagene i marts og april måned. Men nu skulle propositionerne være på trappen.
– Jeg forventer at kunne offentliggøre propositionerne tirsdag eftermiddag, fortæller Flemming Sunn fra Dansk Hestevæddeløb.
– Jeg beklager, at det ikke er sket tidligere, men det skyldes at Væddeløbsbladet fremover skal produceres på et andet trykkeri, og det har i en opstartsfase forsinket bladet og dermed også propositionerne.
Under menu-punktet Propositioner her på sitet, kan du altid finde de seneste propositioner ikke blot til danske, men også til svenske , norske og UET-løb.