TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Martin Sjøholm Jensen valgte rigtigt

by | 27. May 2022 | Nyheder

Martin Sjøholm Jensen kvalificerede to heste til finalen i Erling Rügges Memorial – og han valgte den rigtige at køre i finalen.

Donerailrose med Martin Sjøholm Jensen på æresrunde efter finalesejren i Erling Rügges Memorial. Foto Torben Ager

Selv om Martin Sjøholm Jensen havde vundet en indledende afdeling med Hazard Sun, så valgte han alligevel at køre Donerailrose i finalen.

I den første indledende afdeling var han blevet nummer to med Donerailrose til Emil L.

I finalen lignede det ellers sejr til Comet Elkær med Simoni Mikkelsen, der havde vundet en tredje indledende afdeling.

Ud på de sidste 500 meter var parret klart førende med omkring 20 meter – ja, det forspring holdt sig til opløbssvinget, hvor Emil L med Ole Møller Pedersen og Donerailrose med Martin Sjøholm Jensen fik fat i den førende, og ned gennem opløbet sluttede Donerailrose bedst af til sikker sejr i 1.21.8/2120 m og en førstepræmie på 14.000 kroner. Comet Elkær holdt andenpladsen, mens Emil L blev nummer tre.

Donerailrose ejes af Stald Kombardo Canavarro og trænes af Anja Sonne.

Hazard Sund, der i finalen blev kørt af Michala Haagensen, sluttede uplaceret.