TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Markant forskel

af | Nyheder

På årets to store auktioner over åringer i USA var der en markant forskel i priserne på hingste og hopper.

De fleste opdrættere ønsker sig som regel et hingsteføl.

Det er måske også en fordel på vore breddegrader, men i USA er der faktisk flest penge i at sælge en hoppe-åring.

Det viser resultaterne fra de to store auktioner over åringer, Lexington Selected og The Standardbred Sale (Harrisburg).

I Lexington fik opdrætterne i snit 13.9% mere for en hoppeåring end for en hingståring, men i Harrisburg var forskellen i hoppeåringernes favør markant større!

Her fik opdrættere i gennemsnit 49.5% mere for en hoppe end for en hingst.

I Harrisburg solgtes 181 hoppe-åringer for en gennemsnitspris a 66.978 dollars mod 203 hingste a 44.837 dollars.

I Lexington solgtes 226 hopper a 82.596 dollars mod 279 hingste a 72.819 dollars.

Nu tæller det jo med, når tallene skal vurderes, at der blev solgt færre hopper end hingste – især i Lexington, men her var forskellen mindre blandt de to køn, end den var i Harrisburg.