Trods en perfekt rejse kunne Canterbury med Mariann T. Nielsen ikke indfri favoritværdigheden i det internationale dameløb på Solvalla fredag eftermiddag.
Mariann T. Nielsen fik placeret Canterbury i andet par udvendigt, og ved indgangen til opløbssvinget sendte hun den 6årige vallak i angreb.
Foran forsvarede længe førende Moses Mejl med Annsofie Berggfelt sig dog bravt, og et stykke ind i opløbet var, det klart, at Canterbury ikke kunne true den.
100 meter fra mål gik Canterbury også noget i stå og den måtte se sig slået til en fjerdeplads i 1.15.2a/2140 m. Moses Mejl vandt i 1.14.9.
Løbets anden deltager, Lise Ullerup Hansen slutttede på en ottendeplads i 1.15.5.