På Menhammars internetauktion søndag aften blev der købt to åringer til Danmark.

Lars Marcussen overvejer at lade Maroma Wibb slutte karrieren, og har nu sikret sig en efterfølger i hoppeåringen, Foreign Affairs, der er efter Nuncio – Trading (Deweycheatumnhowe).
Foreign Affairs er andet afkom efter Trading, der satte rekord 1.11.7 og tjente 846.325 SEK.
Hvad der dog er endnu mere interessant er, at hun har samme moder som tophesten Quid Pro Quo (Yankee Glide) 1.10.1 – 7 mio. SEK, der vandt Gran Premio Orsi Mangelli, Sprintermästaren, Åby Stora Pris, Sundsvall Open Trot m.m. og som nu er avlshingst.
Lars Marcussen fik hammerslag på 200.000 SEK.

John Iversen fra Aalborg kunne nøjes med at byde 50.000 SEK for hingsten Fancy Free, der er efter Panne de Moteur – Jeune Fille (Express Ride).
Jeune Fille er også moder til Stud Muffin (Varenne) 1.12.3 – 982.716 SEK, der i flere år var i dansk eje og træning.
Jägersro-træneren Jørgen Lorentzen kan glæde sig til at få Konstapel Sisu i træning – den købte en af hans hesteejere for 300.000 SEK.
Konstapel Sisu er efter Trixton – Ladyvic (Striking Sahbra) og første svenske afkom efter hoppen, der i USA bl.a. er moder til Monroe County (Glidemaster) 1.12.1 – $409.699 . vinder af 33 sejre.
Dyreste åring på auktionen blev Flotilla (Readly Express) som SRF Stable købte for 725.000 SEK.
Gennemsnitsprisen for solgte åringer blev på 212.647 SEK.
Link til auktionens hjemmeside med alle resultater – klik her