TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mandfolkepræstation af Resolve

af | 18. sep 2016 | Nyheder

Kun en enkelt gang havde Hannelore Hanover tabt i år i 15 starter og da hun gik direkte til spids fra start i årets udgave af Maple Leaf Trot virkede det til at skulle blive en svær opgave for Åke Svanstedts Resolve.

Musical Rhythm kom og overtog, men straks efter var Hannalore Hanover tilbage i front og første quarter gik på hurtige :26,4 (06,6).

Men Hannalore Hanover fik ingen fred i front for Åke Svanstedt sendte Resolve direkte i flæsket på hende og kort lignede det, at han kunne overtage spidsen, men Gingras valgte at svare og det betød dødens til Resolve resten af vejen, mens Shake it Cerry sad inde bagved med Flanagan Memory udvendig for sig.

Hannalore Hanover og Resolve kæmpede “eye-to-eye” resten af vejen og selv om det ikke umiddelbart så ud til at skulle lykkes fandt Svanstedt kræfter frem bag Resolve (Revenue) Eog han gik sikkert frem på de sidste meter til en ret sikker sejr på 09,5/1609 auto (1:51 4/5) før Hannelore Hanover og Shake it Cerry.

Resolve vinder Maple Leaf Trot - Foto: USTA

Resolve vinder Maple Leaf Trot – Foto: USTA

– Han er en rigtig fin hest og det blev svært i dag. Han kom godt fra start og ramte så dødens, hvor han sad resten af vejen. Han gjorde et rigtig godt job.

– Vi håber, at han vil blive inviteret til International Trot på Yonkers, sagde Åke Svanstedt efter sejren.

Over C$300.000 kunne Resolve kamme hjem for sejren.

Se løbet her: Maple Leaf Trot 2016