TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Manden vi mindes

af | Nyheder

Lørdag afvikler Charlottenlund Travbane en af forårets klassikere, Otto Hallings Mindeløb, men hvem er det egentlig vi mindes?

Få svaret på Travsportshistorie.dk, der er klar med et miniportræt af Det Danske Travselskabs formand i årene 1942-54.

Otto Halling fik lidt overraskende ikke plads på Væddeløbsbladets “Top 10” i forbindelse med Det Danske Travselskabs 75-års jubilæum i 1966, men det var der absolut intet personligt i. Intet er så let som at glemme navne og især ved en sådan lejlighed som journalisten skriver, og Halling er da også blandt de mange “boblere” der nævnes i slutningen af artiklen sammen med bl.a. en anden tidligere formand, baron Wedell-Wedellsborg og trænerprofiler som Sofus Sørensen, Holger Fischmann og Mark Ingdam.

For Otto Halling fik i den grad sat sit præg på Det Danske Travselskab først i mellemkrigsårene som næstformand og senere som en stærk, handlekraftigt og meget populær formand.

Han blev valgt ind i bestyrelsen i 1926 og blev næstformand allerede det efterfølgende år, hvor Johannes Ulrich blev genvalgt som formand.

Da Ulrich trak sig tilbage på generalforsamlingen i 1942 var det naturligt at Otto Halling blev valgt som travselskabets formand – en post han bestred indtil sin død – og de store internationale mesterskaber i 30’erne var bl.a. hans fortjeneste i samarbejde med Det Danske Travselskabs sekretær, Helge Marks-Jørgensen.

Allerede i 1937 forsøgte Halling at få gennemført en gennemgribende renovering af Charlottenlund Travbane, men forskellige faktorer forhindrede projektet i at blive gennemført, og først efter Hallings død blev der sat gang i byggeplanerne med bl.a. opførelsen af den store tribune.

KLIK HER for at se resten af portrættet af Otto Halling.

På Travsportshistorie.dk finder man en lang række portrætter af de største to- og firbenede profiler i dansk travsports historie, heriblandt også et opdateret portræt af Otto Hallings forgænger som Det Danske Travselskabs formand, Johannes Ulrich og dennes søn, Aage Ulrich.