TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Manden vi mindes

af | Nyheder

Nykøbing F. Trav afvikler i dag den 24. udgave af Harald Lunds Mindeløb, der køres til minde om banens mangeårige trænerchampion, som døde i 1997 – i en alder af blot 57 år.

Harald Lund med Osman Bogø

Harald Lund startede som træner på NFT da banen åbnede i 1966 og var i mange år nærmest enerådende på hjemmebanen, hvor det blev til 20 trænerchampionater i årene 1970-91. Han var også trænerchampion på Amager i 1974 samt på Skovbo i 1977 og 1980-83. Det blev endvidere til fem landschampionater (1972, 1974 og 1976-78).

Harald Lund er en af de få danske travkuske, som har vundet alle de tre klassiske løb på Lunden – Dansk Opdrætningsløb med Bison Bogø, Dansk Trav Kriterium med Osman Bogø og Captain Bogø samt Dansk Trav Derby med Osman Bogø, som også vandt bl.a. Mesterskab for Danmark.

Han vandt i alt 2.848 løb og var ved sin alt for tidlige død i oktober 1997 den tredjemestvindende danske travtræner gennem tiderne efter Birger Jørgensen og Steen Juul.

I 2018 blev Harald Lund optaget i Travsportens Hall of Fame og i den forbindelse tegnede Henrik Berg et stort portræt af “Torpedo-Harald” – KLIK HER for at se portrættet.