TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Malmqvist: Jeg påtager mig ansvaret

af | Nyheder

En regelændring på dopingområdet, der skete den 1. marts har hverken Tomas Malmqvist eller hans veterinær været opmærksom på.

Tomas Malmqvist, der har fået diskvalificeret seks heste i Frankrig for brud på Karens-reglerne, ligger sig fladt ned og påtager sig ansvaret.

-Hverken jeg eller min veterinær har været opmærksom på den regelændring, der kom den 1. marts. Det beklager jeg og det er en ulykkelig sag, siger Tomas Malmqvist.

De seks heste er alle blevet diskvalificeret – bl.a. Humble Stance, der er opdrættet af Panamera Racing og som frem til den 3. oktober var delejet af den danske storstald.

-Vi har faktisk haft solgt Humble Stance i meget lang tid, men på grund af nogle papirer, der blev væk i posten, er handlen ikke gennemført endnu hos Le Trot, men vi er ude af Humble Stance nu, siger Jens Glud Hansen, Panamera Racing.

Humble Stance er blevet diskvalificeret fra en andenplads og en præmie på 8.250 Euro, som den opnåede på Vincennes den 11. september.

En lille plaster på såret fik Panamera Racing dog i går, da staldens Howdy Partner med Adrien Lamy blev nummer to på Vincennes – det gav 14.750 Euro i præmie.

Howdy Partner fik et fint rygløb og besatte andenpladsen bag den sikre vinder, Gaspar de Brion med Matthieu Abrivard i 1.12.4.a/2100 m – vinderen løb 1.12.0