På søndag køres ”det spanske Derby”, Gran Premi Nacional på Son Pardo-banen uden for Palma de Mallorca.

Løbet blev første gang afviklet i 1934 og er blevet kørt hvert år siden.
I de senere år har den samlede præmiesum været på 100.000 Euro – det er det s amme som Copenhagen Cup – vinderen får 46.000 Euro.
For efterhånden mange år siden var det almindeligt, at danske travere blev eksporteret til Mallorca, og en gennemgang af vinderlisten i Gran Nacional afslører da også danske afstamninger, ligesom to danske travtrænere har vundet løbet.
Jens Ipsen- bornholmer af fødsel, men en overgang en markant træner på Lunden og Amager inden han nedsatte sig på Mallorca – har vundet løbet tre gange.
Første gang i 1973 med Rey Piroska, der havde dansk far i August Worthy og siden i såvel 1986 som i 1987 med hhv. Jalea Piroska (Surgy Hanover) og Lina F (Trotting B) – de havde begge Annette Dyhrberg (Misty Senator – Dea Lloyd) som mor.
Oluf Wager, der en overgang var træner på Fyens Væddeløbsbane inden han rykkede til Mallorca, vandt Gran Premi Nacional i 1968 med Miss Piroska.
I den 90. udgave af Gran Premi Nacional kommer 16 heste til start – vi noterer to afkom efter hhv. Maharajah, Infinitif, One Too Many, Coktail Jet og Victor Gio, men også to afkom efter den spanske indlænder Oh Deco SB (Uronometro).
Løbsrekorden er på 1.14.0a/2150 m og sat i fjor af Jaragadi CL (Maharajah).
Se programmet til søndagens løb på Son Pardo – klik her
