TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mahonys første sæsonsejr

af | Nyheder

Danske Paw Mahony, der er træner på den svenske bane Arjäng, vandt i aftes sidste afdeling af V64-spillet på Eskilstuna med egentrænede Västerbo Realhigh.

Par Mahony vandt årets første sejr i aftes på Eskilstuna.

Par Mahony vandt årets første sejr i aftes på Eskilstuna.

Nyligt hjemkommet fra ferie på Gran Canaria vandt Paw Mahony sin enlige start på Eskilstuna tirsdag aften med egentrænede Västerbo Realhigh, – en fem-årig hingst efter franske Quevert.

Västerbo Realhigh var tidligt i front og Paw Mahony fik lov til at bestemme tempoet undervejs i det 2640 meter lange løb.

Med 600 meter tilbage rykkede han, og rundt opløbssvinget så det ud til at Västerbo Realhigh skulle gå mod en sikker sejr.

Ned mod mål gik hesten i stå, og bagfra nærmede Stand Bayou med Daniel Redén sig. De kunne dog ikke fange Västerbo Realhigh, der sikrede Paw Mahony hans første sæsonsejr. Den kom i årets 11. start.

Der var 30.000 SEK i førstepræmie til Västerbo Realhigh, der nu har vundet 4 sejre i 15 starter og tjent 216.462 SEK:

Paw Mahony har 21 heste på sin træningsliste – heraf er ikke færre end de 15 to eller tre-åringer!